Stjernebokser udfordrer UFC-mester

Af: Nicolai Busekist

|

24/01/2022 18:03

Mest læste i dag

Den britiske bokser udfordrer den nykårede sværvægter i UFC-regi til en kamp, der vil indbringe store summer. 

Bokseren Tyson Fury ser gerne en kamp i ringen mod den nykårede sværvægtsmester Francis Ngannou, efter han igen imponerede i buret. 

Francis Ngannou har i længe talt om, at han gerne vil lægge MMA på hylden for en stund, for at kunne bokse mod nogen af de bedste i sporten.

Den idé har fået liv, fordi han er frustreret over, at han tjener så “lidt” i UFC i forhold til de andre store i sporten som Conor McGregor og Dustin Poirier. 

Han lagde heller ikke skjul på sin drøm om at bokse i interviewet efter kampen mod Ciryl Gane ved UFC 270: 

"Som jeg altid siger, er boksning altid i hovedet. Det er noget, jeg skal gøre, inden min karriere er slut," sagde Francis til UFC efter kampen ifølge Daily Star.

Tyson Fury var hurtig ude på Twitter og ønske tillykke med sejren. Men kom også med invitation ind i en sport, hvor de store penge er:

"Tillykke @francis_ngannou, men hvis du vil tjene nogle rigtige penge, så kom og se mig,” skrev Tyson Fury på Twitter. 

De to skulle allerede sidde ved forhandlingsbordet omkring en potentiel kamp. Hvis kampen bliver til noget, skal Francis Ngannou næppe bekymre sig om lønnen, som han skal det i UFC.