Storklub har fået nye ejere: Er solgt for seks milliarder

20/12/2022 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: RvS.Media/Basile Barbey/Getty Images

Mest læste i dag

Fodboldklubben Lyon er kommet på nye hænder, da den franske klub er blevet overtaget et amerikansk investeringsselskab.

Det amerikanske investeringsselskab Eagle Football Holding har været på indkøb. Derfor kan de nu kalde sig for ejere af den franske fodboldklub Olympique Lyon.

Den franske klub har selv meldt ud på sin hjemmeside, at klubben er kommet på amerikanske hænder, efter Eagle Football Holding har overtaget klubben.

Bag det amerikanske investeringsselskab står John Trextor, der er teknologientreprenør.

Tilsyneladende har Trextor fundet det interessant at investere i fodboldklubber, da fransk Lyon ikke er den eneste klub, som hans investeringsselskab har aktier i.

Ifølge Ritzau har de også aktier i både Premier League-klubben Crystal Palace, den brasilianske klub Botafogo samt belgiske Molenbeek.

AFP skriver desuden, at købet af Lyon estimeres at have en samlet værdi på mere end 800 millioner euro, hvilket er svarende til omtrent seks milliarder danske kroner.

Det er en aftale, der har været længe undervejs, da der har været forhandlet om et salg af klubben i de seneste seks måneder.

"I dag begynder en ny historie," lyder det fra den 57-årige John Trextor, der nu kan bryste sig af at have sikret sig aktier i en fjerde fodboldklub.