Tadej Pogacar mister vigtig hjælperytter

Af: Nicolai Busekist

|

20/07/2022 09:21

Mest læste i dag

Tadej Pogacar har været nødt til at sige farvel til endnu en hjælperytter under dette års Tour de France.

Efter tirsdagens etape har Tadej Pogacar mistet endnu en hjælperytter. Denne gang har han måtte sige farvel til hjælperytter Marc Soler.

Soler har nemlig været nødt til at udgå af dette års Tour de France, da han missede tidsgrænsen på tirsdagen etape, som lød på 42 minutter og 12 sekunder.

Det var en hård etape for Soler, der blev set kaste op tidligt på etapen. Det førte til, at han hurtigt blev sat med flere minutter.

Pogacar har tidligere været nødt til at sige farvel til hjælperyttere, da Soler er den tredje rytter fra UAE Emirates, der har været nødt til at udgå fra dette års Tour de France.

Tidligere har UAE Emirates også sagt farvel til både George Bennett og Vegar Stake Laengen. De har dog ikke misset tidsgrænser, men blev derimod begge to testet positive med coronavirus.

Til resten af Touren har Pogacar nu kun Marc Hirschi, Brandon McNulty, Rafal Majka og Mikkel Bjerg at trække på, og de skal forsøge at hjælpe ham med at slå danske Jonas Vingegaard.

Vingegaard, der i skrivende stund er i den gule trøje, har mistet to ryttere fra sit hold: Primoz Roglic og Steven Kruijswijk.