Mest læste i dag
Serbiske Novak Djokovic tabte i finalen i Paris Masters til danske Holger Rune. Nu fortæller han, hvad der imponerer ham ved den unge dansker.
Da Novak Djokovic trådte ind på banen i Paris Masters, var det med stor sandsynlighed med en klar forventning om, at han ville trække sig sejrrigt ud af kampen.
Sådan endte det dog ikke med at gå. I stedet var det unge Holger Rune, der løb med sejren - og en stor del af årsagen til dette var, at han nægtede at give op.
Nu har den serbiske stjerne udtalt sig om, hvad der imponerer ham mest ved den blot 19-årige dansker.
"Det, der imponerer mig mest ved Holger, er hans kampgejst. Han forblev rolig mentalt indtil sidste slag. At vise denne ro og modenhed i en stor kamp som denne i hans alder er meget imponerende. Holger besejrede fem top 10-spillere, og dette er en uge af hans liv," sagde han ifølge Tennis World USA.
"Jeg havde mine chancer i hvert sæt, men han har fortjent at vinde. Jeg udnyttede ikke en 40-0-føring i starten af andet sæt, og det var de øjeblikke, hvor kampen gik til den ene eller anden side. Jeg ville have haft en god chance for at slå ham, hvis jeg havde taget et break, men det lykkedes ham at vende det."
"Publikum var på hans side og løftede ham op. Holger var modig og gik efter sine slag. Jeg var ikke aktiv nok med mine fødder, og havde ukarakteristiske fejl i de afgørende øjeblikke."
Fodbold
Tennis