Mest læste i dag
Søndag tabte Holger Rune til schweizeren Marc-Andrea Hüsler. Nu har han valgt at trække sig fra den kommende Astana Open.
Holger Rune skulle have stået overfor verdensetteren Carlos Alcaraz i første runde af Astana Open. Det kommer dog ikke til at ske alligevel.
Ifølge Ritzau fremgår det nemlig af et opdateret program for den kommende ATP 500-turnering, at det danske tennistalent alligevel ikke stiller op til turneringen.
Det har givet plads til den belgiske David Goffin, som derfor får æren af at møde det 19-årige talent Carlos Alcaraz.
Det vides endnu ikke, hvad der har ført til, at Holger Rune har valgt at trække sig fra Astana Open forud for turneringens start. Han har dog haft et meget tæt program på det seneste.
Efter at have præsteret flot hele ugen, stod han søndag overfor Marc-Andrea Hüsler i Sofia i Bulgarien. Han endte dog ikke med at trække sig sejrsrigt ud af opgøret.
Da kampen var overstået, gav den 19-årige dansker udtryk for, at han var plaget af smerter i knæet. Det kunne derfor tyde på, at det er dét, der har medført, at han har valgt at trække sig fra kampen mod Alcaraz.
Selvom han tabte i finalen i Sofia, er han alligevel rykket frem på verdensranglisten, hvor han nu ligger nummer 26. Han er derfor rykket fem pladser frem i forhold til forrige udgave af ranglisten.
Fodbold
Tennis