Af: Nicolai Busekist
|
18/11/2022 07:58
Mest læste i dag
De bedste mandlige tennisspillere kan konkurrere om enorme summer næste år, hvor den samlede præmiepulje i ATP's turneringer hæves.
Næste år kan Holger Rune og øvrige af verdens bedste mandlige tennisspillere se frem til at spille om i alt 1,5 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Godt nyt for fængslet Boris Becker
Det skyldes, at den samlede præmiepulje i ATP's turneringer vokser med hele 270 millioner kroner til, hvad der bliver en rekordstor pulje med præmiepenge i 2023.
Det skriver de mandlige tennisspilleres organisation, ATP, på sin hjemmeside ifølge Ritzau.
Præmiepuljen i 2022 var i forvejen stor, men næste år tilføjes et beløb svarende til 270 millioner kroner, hvilket skubber den samlede præmiepulje op på i alt 1,55 milliarder kroner.
Hertil skal det tilføjes, at denne præmiepulje ikke omfatter de fire grand slam-turneringer. De har nemlig hver sin egen organisation og præmiepulje.
ATP har meldt ud, at reelle præmiepenge udgør omtrent halvdelen af stigningen. Det skyldes bl.a., at tre Masters 1000-turneringer i næste sæson skal afvikles over 12 dage frem for 8 dage.
Ser man bort fra de fire grand slams, er det Masters 1000-turneringerne, der er de største i ATP-regi. Når de forlænges med fire dage, lægger det derfor også op til, at der skal flere præmiepenge til.
Fodbold
Tennis