Der har i lang tid været spekuleret i, hvad Holger Runes relation har været til Caroline Donzella, som flere gange har været med på sidelinjen under hans kampe.
Det er også noget, som flere medier og journalister har spurgt ind til, men han har ikke ønsket at tale om det.
Derimod har han været hurtig til at afvise at tale om det, ved at sige, at det er privatliv. I andre tilfælde har han derimod beskrevet hende som en ven.
På trods af dette, så har der naturligvis været spekuleret i, om det kunne være mere end det. Og det har nu vist sig, at det faktisk er tilfældet.
Holger Rune har nemlig delt et opslag på Instagram med en række billeder og videoer fra den seneste uges tid. I denne forbindelse har han også delt en video af ham og Caroline Donzella, der går hånd i hånd.
Dermed afslører han, at der altså er en kende mere end blot et venskab mellem de to.
Dette bliver desuden bekræftet af den italienske skønhed, der bor i Monaco, hvor Holger Rune også bor til daglig. Hun har nemlig kommenteret på opslaget med en kommentar, der ikke giver anledning til nogen tvivl.
"Love you," har hun skrevet.