Mest læste i dag
Holger Rune har et stort hold med til Australian Open, men alligevel kommer der til at mangle nogen i spillerboksen.
Derfor må den danske stjerne undvære nogle af de personer, som ofte har været med til at støtte ham, når han skal forsøge at vinde sin første Grand Slam-titel.
Først og fremmest er hverken hans far eller søster, Alma Rune, med til turneringen. Især hans søster har været med ved flere turneringer, men i denne omgang vil hun ikke være til stede.
Det samme gør sig gældende for hans kæreste, Caroline Donzella. På et pressemøde forud for Australian Open fortæller Holger Rune, at det blandt andet er arbejde, der er årsagen til deres fravær.
"Det er ikke planen, at de kommer. Min søster har en masse arbejde derhjemme, og faktisk også det samme med min far," siger den 20-årige stjerne ifølge B.T.
Det handler dog ikke blot om, at de har en del arbejde at se til. I lige så høj grad er det forårsaget af den lange rejse til Australien, hvorfor de ikke har sat sig på et fly mod Melbourne.
"Og så er det bare lidt lettere, når jeg er i Europa. Men det er heller ikke noget, vi har snakket om her," siger han.
Heldigvis har han flere andre med i Australien, hvorfor hans spillerboks bestemt ikke kommer til at være tom.
Derimod vil den være besat af træner Severin Lüthi, analytiker Mike James, fysisk træner Lapo Becherini og senest fysioterapeuten Louis Fresneau. Naturligvis er hans mor og manager, Aneke Rune, også med i Melbourne.
I første runde ved Australian Open skal Holger Rune spille mod japanske Yoshihito Nishioka, der i skrivende stund ligger nummer 58 på verdensranglisten.
Fodbold
Tennis