Holger Rune deler glædelig nyhed

Af: Jesper Bengtson

|

07/05/2024 18:17

Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Der er glædeligt nyt fra Holger Rune.

Mest læste i dag

Holger Rune har ikke præsteret prangende på det seneste.

Ved ATP 250-turneringen i München blev han kørt over af verdens nummer 41, Jan-Lennard Struff, men efterfølgende kom det frem, at han havde været syg op til kampen, ligesom han skuffende tidligt har måttet forlade både Miami og Madrid Open.

Heldigvis lader det nu til, at han er ved at komme ovenpå igen.

"Jeg har det godt. Jeg føler mig frisk og klar til at spille igen", siger han til TV 2 Sport.

Den glædelige melding må alt andet lige give de danske tennisfans tro på, at Holger Rune kan komme langt i Masters 1000-turneringen i Rom, som skydes i gang inden længe.

"Nu har jeg haft en masse gode træninger, og jeg har fået bygget en masse ting på fysisk her den seneste halvanden uges tid, så jeg føler, at jeg er i god form, og så handler det bare om at blive ved med at lægge på hver dag."

Til trods for nylige skuffelser, er der fornyet håb omkring det danske stortalent, som ser frem mod lørdagens kamp i Rom, hvor han enten skal møde Luca Nardi eller Daniel Altmaier.

Han understreger, at han han føler sig klar til kamp, og de fleste danske tennisentusiaster krydser nok fingre for, at det kommer til at afspejle sig i hans spil.

Da Holger Runes ambitioner er højere end det, han har præsteret på det seneste, får han nu en gylden mulighed for at vise, at han stadig hører til på øverste hylde.

Herunder kan du se, hvordan Runes vej til finalen i den store italienske turnering ser ud. Det forudsætter dog, at de forskellige spillere holder deres seedning, skriver TV 2 Sport.

  • Første runde: Oversidder

  • Anden runde: Luca Nardi eller Daniel Altmaier

  • Tredje runde: Sebastian Baez (17)

  • Fjerde runde: Hubert Hurkacz (7) eller Rafael Nadal

  • Kvartfinale: Daniil Medvedev (2) eller Tommy Paul (14)

  • Semifinale: Andrey Rublev (4), Stefanos Tsitsipas (6) eller Alex de Minaur (9)

  • Finale: Novak Djokovic (1), Alexander Zverev (3) eller Casper Ruud (5)