Den danske tennisstjerne har angiveligt underskrevet to sponsoraftaler, der sikrer ham et stort millionbeløb.
Holger Rune har tilsyneladende ikke blot succes på banen, men også udenfor banen. Ifølge Ekstra Bladet har han nemlig sikret sig to nye sponsoraftale, der vil indbringe ham et stort millionbeløb.
Der er intet officielt blevet meldt ud, men ifølge den danske avis' oplysninger, har de to aftaler en værdi på over 20 millioner kroner.
Ligeledes lyder det, at der skulle være tale om aftaler med Nike og Babolat. Hver af de to aftaler skulle angiveligt indbringe den danske tennisspiller et tocifret millionbeløb.
Ekstra Bladet har også været i kontakt med Holger Runes mor, Aneke Rune, der også er hans manager.
Hun har bekræftet, at der er blevet sat en underskrift på to aftaler, men hun ønskede ikke at bekræfte, hvilke aftaler, der var tale om.
Det er derfor ikke blevet bekræftet, at der er tale om aftaler, der hver især har en værdi på et tocifret millionbeløb.
Ydermere har Aneke Rune heller ikke ønsket at gå dybere ind i længden på de to aftaler, der altså angiveligt skulle være aftaler med hhv. Nike og Babolat.