Fredags spillede Holger Rune sig i semifinalen i BMW Open i München, men det var ikke helt uden kvaler.
Da han fredag eftermiddag spillede mod chilenske Cristian Garín i kvartfinalen i BMW Open i München, så det ud til, at det ville blive en hurtig og nem sejr for den unge dansker.
Sådan gik det dog ikke helt, for halvvejs gennem andet sæt placerede Rune sig på bænken, hvorefter han bad om en 'medical timeout'.
Mens han sad på bænken, tog han sig til sin højre ankel, og han fik ligeledes behandling i flere uger. Efterfølgende spillede han videre, men det virkede til, at han var hæmmet af anklen.
Efter kampen har det danske tennistalent dog forklaret, at der ikke er grund til bekymring, da hans ankel har det fint.
"Ja (anklen er ok, red.), jeg har spillet mange kampe, så kroppen er nok ikke helt ideel. Men jeg elsker stedet her, og jeg elsker at spille på den her bane, for det er et dejligt publikum. Tak til jer," sagde Rune ifølge TV 2 Sport.
Han forklarede også, at han var glad for, at han sikrede sig en plads i semifinalen. Ligeledes udtalte han, at han er glad for og stolt af, at han ikke har tabt et sæt i BMW Open endnu, som han også vandt sidste år.
Til trods for, at han havde godt fat i kampen, var han dog ikke helt uden bekymringer, da nerverne begyndte at vise sig til sidst i andet sæt.
" dag var det lidt tricky. Specielt i andet sæt, hvor der kom lidt nerver. Men det gik godt, og jeg er meget glad for sejren," lød det også fra den 19-årige Rune.
Senere lørdag skal han igen i aktion, da han her skal spille semifinale mod australske Christopher O'Connell, der stod for at sende Alexander Zverev ud af turneringen.