Af: Nicolai Busekist
|
15/09/2023 06:59
Mest læste i dag
I lang tid har der været en del tid om, hvordan Holger Runes trænersituation, ville ende med at se ud. Dette er der nu kommet et klart svar på, da det fra nu og frem vil være Lars Christensen, der er hans træner.
Selvom han ikke længere vil have et lige så tæt samarbejde med Patrick Mouratoglou, vil han stadig være en del af hans akademi.
Det betyder, at han ikke kommer til at sige farvel til hans fysiske træner, Lapo Becherini, eller hans analytiker, Mike James. De kommer begge til fortsat at være en del af hans hold.
Aneke Rune, der er både mor og manager til tennisstjernen, vil også fortsat være en del af holdet. I fremtiden håber han desuden på at kunne tilknytte en helt ny person til holdet, men først skal han lige falde til ro i det nuværende setup.
"Lige nu kigger på vi muligheden for at få en fysioterapeut med, som kan hjælpe mig. Men udover det har der været så meget rod og kaos her det sidste år, så jeg vil egentlig bare gerne have det team, jeg kender til og føler mig rolig omkring," siger han til TV 2 Sport.
Han kan ikke give et konkret svar på, hvornår der vil være styr på dette, men han afviser ikke, at det kan ske allerede i forbindelse med turneringen i Kina.
"Måske. Det kan godt være, at det er lidt for 'last minute', men ellers bliver det i hvert fald fra indendørssæsonen," siger han.
Normalt får Rune stillet en fysioterapeut til rådighed af ATP Touren, men han vil gerne have sin egen tilknyttet, som kun er dedikeret til at hjælpe ham.
Det kan vise sig at være en god investering for den unge stjerne, da han på det seneste har haft store problemer med skader. Det er primært skader i og nær ryggen, der har voldt ham problemer.
I den kommende weekend skal den 20-årige stjerne i aktion igen i forbindelse med Davis Cup i Hillerød. Derefter går turen til Canada, hvor han skal deltage i Laver Cup.
Efterfølgende rejser han til Kina, hvor han skal spille i hhv. Beijing og Shanghai.
Fodbold
Tennis