Mest læste i dag
Mandag blev Alexander Bublik slået ud af US Open. Selvom han ikke leverede en pragtfuld præstation, var det ikke hans kampniveau, der fik mest opmærksomhed.
Derimod var det et helt særligt udbrud, der endte med at tiltrække sig mest opmærksomhed. Og bestemt ikke på en positiv måde.
Kampen tabte han i tre sæt til Dominic Thiem, fordi han havde svært ved at finde sit niveau. Tilsyneladende var det noget, der gjorde ham enormt rasende. Af denne grund kom han med et knap så pænt udbrud under kampen.
"Jeg er fucking træt af at sende handicappede tilbage på rette spor i karrieren," råbte han ifølge B.T. på russisk.
I år er det blevet til flere nederlag for Bublik, som har tabt til både Monfils, Wawrinka og Thiem. Fælles for dem alle er, at det er spillere, der har døjet med skader.
Bubliks udbrud formåede han ikke at holde i et leje, hvor det kun var ham selv, der kunne høre det. Derimod blev det fanget af en mikrofon på banen, og det har fået mange til at reagere på de sociale medier.
En af dem, der har reageret på det, er tennisspiller Nyck Kyrgios. Han er selv ude med en skade for tiden, og er generelt kendt for at være en meget kontroversiel herre.
"Det her er forfærdeligt,' skriver han på det sociale medie X.
Kyrgios er ikke den eneste, han har fået kritik fra. Det har han også fået fra tennisjournalist José Morgado, der kalder det for 'enorm mangel på respekt'.
Desuden er der mange, der har givet udtryk for, at udbruddet burde havde konsekvenser for Bublik. Om det kommer til at få det, er svært at sige, men det er endnu ikke sket.
Thiem tog Bublik en smule i forsvar, da han mente, at oversættelsen måske kunne være forkert. I samme ombæring understregede han dog, at han ikke burde sige sådanne ting, såfremt oversættelsen er korrekt.
Fodbold
Tennis