Mest læste i dag
Nick Kyrgios har gjort det klart, at han ikke ser sig selv have en lang karriere foran sig som tennisspiller.
Nick Kyrgios er ikke i tvivl om, at han ikke kommer til at spille professionel tennis, til han er langt oppe i 30'erne.
Den australske tennisstjerne er kendt for at være meget ligefrem. Til tider kan han endda være kontroversiel. I dette tilfælde har han blot været hudløs ærlig ved at sige, at han er en 'krop som en 57-årig'.
Sidste år spillede han sig frem til en andenplads ved Wimbledon, hvor han viste sit store talent frem. I år var han nødt til at trække sig, da han døjede med en skade i håndleddet.
Det er dog ikke håndleddet, der kommer til at koste ham en langvarig karriere. Derimod er det selvforskyldt 'skade' på kroppen, hvilket den i dag 28-årige australier åbent har indrømmet.
Ifølge Daily Star blev han spurgt, om han forventer at kunne spille på højt niveau, når han er i slutningen af 30'erne. Det har både Novak Djokovic, Roger Federer og Rafael Nadal været i stand til, men det forventer Kyrgios ikke at kunne.
"Det er der ingen chance for. På ingen måde," sagde han ved Ultimate Tennis Showdown i Los Angeles.
"Der er ingen chance for, at jeg spiller til jeg er 33 år. Kyrgios, der spiller til han er 33 år, er sindssygt. Jeg spiller ikke til jeg er 33 år. Nej. Jeg lover dig, at når jeg er væk, så ser I mig aldrig igen."
"Tidsplanen er ude af kontrol. Jeg er ved at blive gammel, jeg er ved at blive gammel. 28 år, ja - men al den druk og fest. Jeg er som en 57-årig."
Fodbold
Tennis