Mest læste i dag
Han har fået grønt lys til at spille i Frankrig, og dermed kan han forsvare sin French Open-titel.
Novak Djokovic var ikke i stand til at forsvare sin Australian Open-titel i starten af året på grund af sin status som uvaccineret.
Han debuterede først i februar 2022 ved Dubai Tennis Championships, hvorefter han blev nægtet muligheden for at konkurrere ved Indian Wells Masters og Miami Open, da reglerne siger, at uvaccinerede personer ikke må komme ind i USA.
Der har også været tvivl om hans deltagelse i French Open, da landet har indført strenge restriktioner for at bekæmpe corona, men de er siden blevet lempet.
Man skal ikke længere vise noget coronapas i Frankrig, og dermed er Novak Djokovic klar til at deltage i French Open.
Ifølge Tennis365 er det også blevet bekræftet af turneringsdirektøren Amelie Mauresmo:
"Som tingene ser ud, er der intet der står i vejen for, at Djokovic kan deltage i French Open. Der er dog stadig en virus i omløb, og vi skal være forsigtige. Hvis det skulle blusse op igen, vil regeringen tage nye midler i brug," siger Amelie Mauresmo.
Dette års French Open vil blive spillet mellem den 22. maj og den 5. juni. Der kan dog ske ændringer, hvis coronasituationen ændrer sig. Men som det ser ud nu bliver det afviklet som normalt med fyldte tilskuerrækker.
Fodbold
Tennis