Tennisstjerne chokerer: Havde coronavirus til børnearrangement

Af: Nicolai Busekist

|

09/01/2022 09:43

Mest læste i dag

For tiden kan ikke han ikke deltage i Australian Open, da han ikke kan leve op til indrejsereglerne i Australien. Men det ser ud til, at det ikke er de eneste regler han har brudt.

Verdensetteren Novak Djokovic er kommet i flere problemer, foruden dem han havde i forvejen i forbindelse med sit visum, der var ugyldigt ved ankomsten i Australien.

For ifølge The Sun var han til et børnearrangement med unge serbiske tennisspillere dagen efter han blev testet positiv med corona. Han blev angiveligt testet positiv den 16. december, mens arrangementet skulle have foregået den 17. december. 

Til arrangementet skulle han have gået rundt uden mundbind eller visir, mens der også var tid til både billeder og kram til de unge børn. 

Udover at tage til arrangementet med corona, havde hans ceremoni i hans eget træningscenter heller ikke styr på de gældende restriktioner i Serbien. 

Serbien er hårdt ramt af coronavirus, og derfor må man kun samles fem personer både indendørs og udendørs. Til arrangementet var der langt flere til stede, hvor mange af de tilstedeværende ligesom Djokovic heller ikke bar mundbind. 

Ydermere er der i Serbien krav om, at man indendørs holder afstand til hinanden, hvilket der ikke var noget af til ceremonien, hvor Novak kan ses poserer med et af de unge børn til arrangementet. 

Det er endnu usikkert, om Novak Djokovic får lov til at blive i Australien og dermed får lov til at forsvare sin Australian Open-titel.