Den russiske tennisstjerne Andrey Rublev er havnet i modvind, efter en voldsom episode, som hændte, fordi han 'mistede besindelsen'.
Onsdag var Andrey Rublev tæt på at ramme en såkaldt groundsman i hovedet med en tennisbold, som han havde smadret i jorden med sin ketcher. Det skete i forbindelse med en kamp ved French Open, skriver News.com.au.
LÆS OGSÅ: Nu straffes Wimbledon
Rublev, der i skrivende stund ligger nr. 7 på verdensranglisten, slog en bold hårdt mod en stol på banen, efter at have tabt det første sæt i sin åbningskamp mod den sydkoreanske Kwon Soon-woo.
Tilsyneladende fik han dog ikke tænkt det helt igennem, for da bolden fløj tilbage, var den lige ved at ramme en groundsman i ansigtet. Var det sket, kunne det være gået grueligt galt.
"Jeg mistede besindelsen et øjeblik, og jeg fortryder selvfølgelig, hvad jeg gjorde. Det er uacceptabelt at slå til bolden på den måde, jeg ramte den," sagde russeren, der endte med at vinde sin kamp mod Kwon Soon-woo.
"Det er hvis jeg bare slår ketcheren på sædet, for bolden kan påvirke nogen. Dette er uprofessionelt fra min side, og forhåbentlig vil jeg aldrig gøre det igen."
Andrey Rublev er ikke den første tennisstjerne, der har gjort dette. Tilbage i 2020 blev Novak Djokovic nemlig diskvalificeret fra US Open, fordi han vredt slog til en bold, der endte med at ramme en linjedommer.