Thomas Delaney, der måtte forlade banen, da Danmark spillede mod Tunesien, er ude af VM.

31-årige Thomas Delaney kommer ikke til at spille igen ved dette VM. Han pådrog sig en skade i kampen mod Tunesien, som har betydet, at han er færdig ved VM i Qatar.

LÆS OGSÅ: Holger Rune nomineret til fornem pris

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) i et opslag på Twitter.

Det betyder også, at han ikke bliver i Qatar sammen med resten af truppen. Derimod rejser han hjem, da han står overfor at skulle gennemføre fire ugers genoptræning.

“Vi vil savne ham både på og udenfor banen. Andre spillere er klar, og vi har en stærk trup til de næste kampe,” fortæller landstræner Kasper Hjulmand om Delaneys exit.

Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvilken skade, der er tale om. Det vides derfor ikke, hvad der holder den erfarne midtbanespiller ude af VM.

Han måtte udgå i slutningen af første halvleg af kampen mod Tunesien, efter at have pådraget sig en skade, da han var involveret i en tackling på midtbanen.

LÆS OGSÅ: Formel 1-feltet er fyldt: Han skal afløse Nicholas Latifi

Da han lod sig udskifte, så det ud til, at det var knæet, der var årsag til, at han måtte udgå. Da han udgik, var det Mikkel Damsgaard, der blev sendt ind på banen i stedet.