Tidligere Formel 1-stjerne er død

04/12/2022 15:23

|

Nicolai Busekist

Foto: Paul-Henri Cahier/Getty Images

Mest læste i dag

Søndag er den tidligere Formel 1-kører gået bort i en alder af 73 år. Han kæmpede i lang tid med sygdom.

Efter længere tids sygdom er den tidligere Formel 1-kører Patrick Tambay gået bort søndag. Han blev 73 år.

I de seneste mange år af hans liv, kæmpede han en kamp mod Parkinsons syge.

Dødsfaldet er blevet bekræftet af Patrick Tambays familie, skriver den franske avis L'Equipe.

Den franske racerkører havde en lang karriere i Formel 1, hvor han nåede at deltage i intet mindre end 114 grandprixer i løbet af 70'erne og 80'erne.

Han startede sin karriere i 1977 hos Theodore Racing Hong Kong, men har senere i sin karriere også kørt for større hold som Renault, McLaren og Ferrari.

Ganske vist er han ikke én af de kørere, der har sikret sig flest sejre i løbet af sin karriere, men det er dog blevet til to stk. Derudover har han også fem pole-positions, 103 point og i alt 11 gange på podiet stående på sit CV.

Begge de sejre, han formåede at sikre sig i løbet af sin karriere, formåede han at vinde i en Ferrari-racer.

Den første sejr fik han i 1983, mens hans andet løb blev vundet året efter. Samme år fik han også skrabet nok point sammen til at sikre sig en samlet fjerdeplads. Han kørte sit sidste løb i 1986.