Den tidligere bokser Julius Francis sendte en mand i gulvet med et enkelt slag udenfor BoxPark på Wembley.
Episoden, der er gået viralt på Twitter, viser et skænderi mellem en gruppe mænd og dørmændene på BoxPark, herunder Francis, der også arbejder som dørmand på stedet i det nordlige London. Det skriver The Sun.
LÆS OGSÅ: Bellew til Joshua: Sådan slår du Usyk
Især en af mændene begynder at blive vred og opføre sig aggressivt overfor dørmændene. På et tidspunkt kan man høre ham råbe: 'F**k dig'.
Men da han tidspunkt begynder at gå truende hen mod Francis, der tager et skridt tilbage, ser man den tidligere bokser, der har bokset med Mike Tyson, ramme manden med et slag, der sender ham i gulvet.
"Politiet er opmærksom på optagelser, der cirkulerer på sociale medier, der viser en hændelse, der involverer sikkerhedspersonale og et medlem af offentligheden uden for BoxPark på Wembley," oplyser britisk politi.
"En undersøgelse af omstændighederne, herunder for at fastslå de involveredes identitet og tilstand, er i gang. Der har ikke været nogen anholdelser, og efterforskningen er i gang."
En talsmand for BoxPark har oplyst, at de også er bekendt med, at optagelserne cirkulerer på nettet.
"Vores team er opmærksomme på, at optagelser bliver delt online," siger talsmanden.
"Denne hændelse er i øjeblikket under gennemgang og er en del af en igangværende undersøgelse, og derfor kan vi ikke kommentere yderligere på hændelsen på nuværende tidspunkt."
"Vi vil gerne understrege, at vores kunders og vores personales sikkerhed er vores førsteprioritet."