Holger Rune har haft det svært på det seneste, hvor det ikke er blevet til mange sejre for den danske tennisspiller.
At han har haft svært ved at finde sit høje niveau på banen, er noget, der har vist sig på verdensranglisten.
Listen blev nemlig opdateret mandag, hvor han faldt en smule tilbage. Det er dog første gang i en god rum tid, at han ikke bliver rykket frem på listen.
Denne gang er han faldet tre pladser tilbage. Inden mandagens opdatering lå han nummer 26, men nu er han faldet tilbage til pladsen som nummer 29.
Årsagen til dette er, at han i sidste uge blev sendt ud af Masters 1000-turneringen i Montreal allerede i anden runde.
Her endte han nemlig med at tabe til spanske Pablo Carreño Busta.
Holger Rune kan dog trøst sig selv med, at det faktisk var Pablo Carreño Busta, da gik hen og vandt turneringen, hvilket sikrede ham et avancement til en 14. plads på verdensranglisten.
Anderledes er det dog gået for danske Clara Tauson, der på kvindernes rangliste er hoppet to pladser frem, så hun nu indtager pladsen som nummer 47.
Det er en fremgang, hun har sikret sig, efter at være nået til kvartfinalen i amerikanske WTA 125-turnering Thoreau Tennis Open i sidste uge.