Tyson Fury raser mod Anthony Joshua: Du er en diva

25/06/2022 12:25

|

Nicolai Busekist

Foto: Julian Finney/Getty Images

Mest læste i dag

Anthony Joshua har flere gange udtalt, at han har planer om at bokse mod Tyson Fury, hvis han vinder over Oleksandr Usyk.

Anthony Joshua og Oleksandr Usyk skal i ringen i august, hvor de igen skal kæmpe om de tre bælter, som Usyk snuppede fra Joshua sidste år.

Anthony Joshua har flere gange gjort klart, at han gerne vil i ringen med Tyson Fury, hvis det lykkes ham at vinde over Usyk, når de to boksere går i ringen i august.

Til trods for, at det vil være en af de størstekampe i løbet af de seneste mange år, har Tyson Fury ikke virket specielt interesseret i at gå i ringen med Joshua.

Nu har den britiske stjerne også sagt, at han flere gange har forsøgt at sætte en kamp med AJ, men at Joshua har nægtet. Det har nu fået Tyson Fury til at kalde ham for en 'diva'.

"Jeg prøvede at sætte den kamp op mindst seks gange, og det mislykkedes hver gang, fordi du har med en diva at gøre," lød det fra den 33-årige Fury i et interview med iFL TV.

"Primadonna. Lille tøs, der ikke vil slås. Han kunne ikke slå mig, selvom han havde et baseballbat og jeg sov."