Tyson Fury sender stikpille til Anthony Joshua efter viral video

27/05/2022 12:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Julian Finney/Getty Images

Mest læste i dag

Tyson Fury har sendt en stikpille i retning af Anthony Joshua, efter en video af den britiske boksestjerne gik viralt på Twitter.

I en video, der er gået viralt på det sociale medie Twitter, kan man se Anthony Joshua give en opsang til en gruppe studerende, der hånede ham, da han fik forbi deres lejlighed.

De råbte et hav af skældsord efter Joshua, og råbte ligeledes, at han var bange for at møde Tyson Fury - også kaldte The Gypsy King - i ringen.

Det tog ikke lang tid, før Tyson Fury fik nys om hændelsen, som han også skyndte sig at tage æren for.

"Jeg har denne effekt på de bedste af dem," skrev han på Twitter, hvor han også delte overskriften fra en artikel, der handler om episoden, lyder det fra The Sun.

I videoen er Joshua blevet lukket ind i deres lejlighed, hvor han fortæller de unge mænd, at han vil 'brække deres glaskæber', hvis de ikke passer på.

"Husk på, at I lader munden løbe, for når jeg begynder at brække jeres glaskæber, vil ingen af jer kunne lide," lød det fra den britiske boksestjerne.

"Pas på, hvad I siger, for I ved ikke, hvem I taler til nogle gange."

Et vidne, der overværede det hele, har udtalt, at han ikke mener, at der er noget galt med, hvad Joshua gjorde. I stedet burde de unge mænd have tænkt over, hvad de sagde - og hvem de sagde det til.