Conor McGregor udfordret af UFC-stjerne

Af: Nicolai Busekist

|

18/01/2023 11:58

UFC

Mest læste i dag

Conor McGregor forventes at vende tilbage til UFC-oktagonen i år. Nu er han blevet udfordret af en stor stjerne.

Irske Conor McGregor er en mand, som mange gerne vil stå ansigt til ansigt med i oktagonen. Der er nemlig garanti for en stor check, hvis man lander en sådan kamp.

En af dem, der gerne vil i kamp med McGregor, er amerikanske Michael Chandler, der igen har valgt at udfordre den irske stjerne.

34-årige McGregor har ikke været i aktion siden juli 2021, hvor han brækkede sit ben i en kamp i trilogikampen mod Dustin Poirier.

I den periode, hvor han har arbejdet på sin genoptræning, har McGregor også være involveret i en film. Hertil har han også taget markant på i muskelmasse.

Der er en klar forventning om, at han vender tilbage til oktagonen i år, hvilket er en kamp, som mange fans af UFC har ventet længe på.

Chandler har gjort det klart, at han gerne vil give ham en varm velkomst, hvis den irske stjerne er klar til at kæmpe mod ham i weltervægt.

"Det er klart, at Dana er med på det. Jeg tror, at UFC er med på det. Jeg tror, at Conor er med på det," sagde Chandler til MMA Junkie.

"Vi har set vores interaktioner i fortiden. Du kommer ikke til at se mig herude tale grimt om ham, tweete til ham og alt det der. Det er ikke min stil."

"Jeg har altid været respektfuld over for Conor. Jeg har altid sagt, at MMa-sporten er bedre, når Conor er en del af den, så lad mig være manden i den anden side af oktagonen."

"Lad os være ærlige: Jeg har kæmpet uden for UFC i det meste af min karriere. Jeg har aldrig været bekymret for, om en fyr har taget noget som helst," lød det også fra Chandler med hentydning til rygterne om, at McGregor tager steroider.

Derudover gjorde han det også klart, at han håber, at McGregor snart er klar igen, selvom det er en voldsom skade, han har pådraget sig.

"Jeg har ønsket, at Conor hurtig bliver klar fra begyndelsen. Det er ikke fordi han forstuvede sin ankel. Det er ikke fordi han brækkede sin hånd. Det er ikke fordi han brækkede sin næse. Fyren har knust hans ben."

"Så jeg håber, han klarer sig godt. Jeg håber, at han kommer sig. Han ser stor, solbrændt og veltrænet ud, og jeg ville elske at kæmpe mod ham på 170. Lad os gøre det."