Mest læste i dag
Natten til søndag dansk tid tabte danske Mark O. Madsen til amerikanske Grant Dawson i UFC.
Mark O. Madsen kan ikke længere bryste sig af at være ubesejret i MMA. Han tabte nemlig til amerikanske Grant Dawson natten til søndag.
LÆS OGSÅ: Tom Brady rammer vild milepæl i NFL
Det var en kamp, som Dawson fik overtaget allerede i de første stadier. Til sidst måtte danskeren kapitulere.
Den danske OL-sølvvinder var ellers inde i en god stime, da han havde vundet sin første 12 kampe i MMA. Til trods for, at han ikke længere kan kalde sig ubesejret, har han dog ikke planer om at give op.
"Jeg er stadig super motiveret. Det her var en streg i regningen, og jeg er skuffet over resultatet. Men der er en løsning på alle udfordringer, så ja, jeg er super motiveret stadig. Ro på og så videre frem. Det tror jeg, er den bedste løsning," sagde han ifølge Ritzau til Ekstra Bladet.
Kampen mod Dawson var tæt på at blive aflyst, da det viste sig, at den amerikanske MMA-kæmper var for tung til at stille op ved fredagens indvejning.
Derfor var det Madsen, der skulle træffe en beslutning om, hvorvidt han ville acceptere kampen. Det endte han med at gøre - og han holder fast ved, at han ikke fortryder denne beslutning.
Den danske MMA-stjerne sendte dog en skjult hentydning om, at det nok ikke havde givet ham bedre forudsætninger for succes i UFC, hvis han havde valgt at takke nej til kampen.
Fodbold
Tennis