Her sker det: Dansk stjerne modtager invitation til prins Christians 18-års fødselsdag
Af: Emil Martesen
|
19/08/2023 17:00
Mest læste i dag
Den danske sportsstjerne tabte kæben.
Inden længe finder landets største 18-års fødselsdagsfest sted.
Om blot to måneder fylder prins Christian 18 år, og i den store anledning er de første invitationer på vej til en række kendte danskere, der er nogenlunde jævnaldrende med den unge tronfølger.
Nu er den første invitation tikket ind, og nyheden kommer som noget af en overraskelse for personen i den anden ende.
Det første navn på gæstelisten er nemlig den 22-årige boksestjerne Nikolai Terteryan, der i første omgang troede at der var tale om en dårlig joke.
‘Jeg troede først, at det var noget pjat. Man modtager jo alt muligt, så jeg troede lige, at det var spam, da jeg så den første gang (…) Jeg ved ikke så meget om Kongehuset, men jeg kan jo forstå på mine venner og familie, at det er en ret stor ting, så jeg kommer helt sikkert. Det er noget, som man rydder kalenderen for’, fortæller Terteryan til B.T.
Terteryan fortæller at han med garanti har planer om at møde op, men at han først skal et smut forbi Tøjeksperten, da han han ikke kan passe hans nuværende blazer længere.
Den 22-årige bokser har allerede en idé om, hvad samtalen med den unge prins blandt andet kan spores ind på.
‘Jeg kan da spørge ham, om han vil med ned og træne en dag. Så kan han få nogle boksehandsker på og virkelig prøve at kæmpe for Danmark’ griner boksetalentet.
Nikolai Terteryan har bokset siden han var 13 år gammel, og glæden for boksning deler han med hans tvillingebror Sebastian, der dog ikke har fået en invitation.
Terteryan har fortsat et par uger til at få fundet sig et passende jakkesæt, inden han skal afsted på Christiansborg Slot og fejre den unge regent sammen med en række andre 18-årige der er blevet inviteret fra landets kommuner.