Både Viktor Axelsen og Jonas Vingegaard er blandt de nominerede til den famøse pris ‘Årets Sportsnavn’ i 2022.

De første fem atleter er blevet nomineret til prisen som ‘Årets Sportsnavn’ i 2022. Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der i samarbejde har fundet frem til de fem navne.

LÆS OGSÅ: Medie: Han bliver Kevin Magnussens nye holdkammerat

Det skriver DIF i et opslag på det sociale medie Twitter.

Her fremgår det, at de fem nominerede er cykelrytter Jonas Vingegaard, paradressurrytter Katrine Kristensen, speedwaykører Leon Madsen, badmintonspiller Viktor Axelsen, og golfspiller Nanna Koerstz Madsen.

Det betyder, at badmintonstjernene Viktor Axelsen har mulighed for at gentage triumfen. Det var nemlig ham, der endte med at løbe med den danske pris i 2021.

Flere af navnene har gjort sig bemærket på markant vis, hvilket Jonas Vingegaard blandt andet gjorde denne sommer, hvor det lykkedes ham at vinde Tour de France.

Han er dog ikke alene om at have imponeret, for Viktor Axelsen kunne igen lade sig kåre som verdensmester. Desuden blev Katrine Kristensen også kåret som verdensmester i august.

Leon Madsen har også haft en god sæson, da han sluttede som nummer to i årets VM-serie, mens Nanna Koerstz Madsen triumferede i en LPGA-turnering i Thailand tidligere i år.

LÆS OGSÅ: Godt nyt for Mark O. Madsen efter nederlag

Det er dog ikke blot de fem navne, der er blevet nomineret i denne omgang, der kommer til at konkurrere mod hinanden. Der er nemlig ti navne, der vil blive nomineret.