Mest læste i dag
Tre danske stjerner kan bryste sig af at have fået et stort klap på skulderen fra Badminton World Federation (BWF). De har nemlig delt en liste over deres nomineringer for denne sæson.
Viktor Axelsen har mulighed for at løbe med den primære pris, hvilket er prisen som 'Årets spiller'. Her er han blevet nomineret sammen med Seo Seung Jae og Kunlavut Vitidsarn, der er fra hhv. Sydkorea og Thailand.
"Danskeren havde endnu et fantastisk år, idet han vandt seks titler i perioden inklusive tre Super 1000-titler og HSBC BWF World Tour Finals 2022, og han forblev dermed som verdens ubestridte nummer 1," skriver BMW om Axelsen ifølge TV 2 Sport.
Det er dog ikke blot Axelsen, der kan glæde sig over at have fået en flot nominering. Det gør sig også gældende for to andre danskere i form af Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen.
De er begge blevet nomineret i den kategori, der hedder 'Årets mest forbedrede spiller'. Her skal de konkurrere med Jiang Zhen Bang og Wei Ya Xin fra Kina og Chen Tang Jie og Toh Ee Wei fra Malaysia.
I forbindelse med deres nominering, har de også fået pæne ord med på vejen fra BWF.
"Danskerne har været blandt de bedste herredoublepar i et stykke tid, men de steg i niveau ved verdensmesterskabet på hjemmebane, hvor de gik i finalen. De fortsatte ad samme spor og vandt tre af deres næste fire turneringer og opnåede en høj placering i deres karriere som verdens nummer tre," lyder det om dem.
Priserne bliver uddelt den 11. december i den kinesiske by Hangzhou. Det sker i forbindelse med sæsonfinalerne, som spilles samme sted.
Fodbold
Tennis