Det er ikke sikkert, at danske badmintonfans får mulighed for at opleve Viktor Axelsen til Denmark Open. Hans deltagelse er nemlig tvivlsom.
Den danske stjerne har problemer med sit ene ben. Derfor er det ikke sikkert, at han bliver klar til Denmark Open. Han håber dog selv, at han kan nå at blive det.
Såfremt han er i stand til at løbe, vil det være et kapløb med tiden for at blive klar. Allerede tirsdag i næste uge vil der nemlig blive taget hul på Denmark Open.
Skaden i hans ene ben forhindrer ham i at træne, og derfor er det tvivlsomt, hvorvidt han vil nå at blive klar til den store turnering, der bliver afholdt i Odense. Det skriver TV2 Sport ifølge Ritzau.
Til trods for, at det ser sort ud, så er den danske verdensmester dog ikke opgivet at nå at blive klar til turneringen. Han har dog erkendt, at den skade, han har pådraget sig, under alle omstændigheder er forstyrrende for hans forberedelser.
"Det er klart, at det ikke er optimalt, men jeg håber og tror på, jeg kommer i gang med at træne i slutningen af ugen. Så jeg tror stadig på, at jeg skal spille, og jeg gør alt for at blive klar," siger Viktor Axelsen til TV2 Sport ifølge Ritzau.
Såfremt han når at blive klar til at stille op til turneringen, kan han se frem til at støde ind i en hård modstander allerede i sin første kamp.
Han kommer nemlig til at stå ansigt til ansigt med thailandske Kunlavut Vitidsarn, som han slog for mindre end to måneder siden, da han sikrede sig VM-titlen.