Efter 13 år: Michael Jordan har truffet stor beslutning
Af: Nicolai Busekist
|
17/06/2023 06:51
Mest læste i dag
NBA-legenden Michael Jordan har truffet en stor beslutning. Han kommer fremover kun til at eje en lille andel af NBA-holdet Charlotte Hornets.
Det har været i hans ejerskab i mange år, men nu er det slut. Michael Jordan har valgt at give slip på størstedelen af sit ejerskab af NBA-holdet Charlotte Hornets.
Han har i lang tid været ejer af en kontrollerende andel af holdet, men det er nu slut. Den 60-årige legende har nemlig valgt at sælge det meste af denne andel, skriver holdet på sin hjemmeside.
Det er ikke en enkeltperson, der har overtaget denne andel fra Jordan. Derimod er der tale om en investeringsgruppe bestående af flere personer. Dermed er det også denne gruppe, der kommer til at overtage det primære ejerskab af holdet.
ESPN skriver, at det ikke har været billigt for gruppen at få Jordan til at sælge. I alt har det kostet omkring 3 milliarder dollars, hvilket er svarende til omtrent 20 milliarder danske kroner.
Jordan har dog ikke givet helt slip, da han stadig ejer en lille del af Hornets. Han købte sig ind i holdet i 2010, hvilket han i sin tid betalte 275 millioner dollars for. Det svarer til omtrent 1,9 milliarder kroner.
Den amerikanske NBA-legende har derfor formået at skabe en solid profit på sin investering i holdet.
Selvom holdet har været ejet af en af de største stjerner i ligaens historie, har Hornets haft svær ved at gøre sig gældende i NBA. De har kun formået at kvalificere sig til ligaens slutspil to gange siden 2010.
I 2022/23-sæsonen, som netop er overstået, blev det kun til sejre i 27 ud af 82 kampe. Der var kun tre andre hold i ligaen, der vandt færre kampe.
Det må siges at stå i kontrast til, hvad Jordan selv opnåede. I 90'erne vandt han nemlig mesterskabet seks gange med Chicago Bulls. Desuden blev han kåret som ligaens bedste spiller hele fem gange.