Bayern München-stjerne idømt enorm bøde

02/11/2022 11:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Adam Pretty/Getty Images

Mest læste i dag

Den kendte Bayern München-stjerne er blevet idømt en enorm bøde af sin arbejdsgiver.

Franske Benjamin Pavard har formået at bringe sig selv i unåde hos sin arbejdsgiver. Faktisk i en sådan grad, at det kommer til at koste ham en enorm bøde.

Det skriver den franske avis L'Equipe.

Den 26-årige fodboldstjerne har nemlig fået frataget sit kørekort. Og det skyldes ikke, at han har kørt for stærkt på de tyske veje.

Derimod er han blevet taget i spirituskørsel, hvilket altså har medført, at han nu står uden kørekort - i hvert fald i Tyskland, hvor han bor og spiller til dagligt.

Ifølge tyske BILD er det seks uger siden, at han blev stoppet. Det skete efter sigende efter, at Bayern München havde sikret sig en 2-0-sejr over Barcelona i Champions League.

Man må næste antage, at Pavard mente, at der var grund til at fejre dette. Da han blev stoppet af politiet senere på aftenen, viste det sig nemlig, at han havde en alkoholpromille på 0,8.

Da man i Tyskland ikke må køre med en alkoholpromille på over 0,5, har det kostet ham en bøde på 3.700 kroner samt en frakendelse af kørekortet.

Ifølge L'Equipe betyder det dog ikke, at sagen er færdig for franskmanden. Angiveligt kan han nemlig også se frem til en bøde fra sin arbejdsgiver - og den er betydeligt større.

Avisen skriver nemlig, at den tyske klub ikke vil acceptere denne adfærd, og at de derfor sanktionerer ham med en bøde på intet mindre end 372.000 kroner.