Mest læste i dag
Tyson Fury vender tilbage til bokseringen. Sådan lyder det fra hans promoter Bob Arum, der siger, at det vil ske, når han tilbydes en ny storkamp.
The Gypsy King meldte ud, efter at have vundet over Dillian Whyte i Wembley Stadium tilbage i april, at han havde planer om at gå på pension.
Flere gange efterfølgende har han slået fast, at han reelt er gået på pension, og at der blot er tale om en joke. Hans promoter Bob Arum er dog ikke enig, skriver The Sun.
"Tyson Fury er pensioneret, og han vil forblive pensioneret, indtil vi kommer til ham med den næste store begivenhed, og så vil han vende tilbage" lød det fra Bob Arum til Fight Hype.
"Jeg tror, at Fury vil vente på at se, hvad (Anthony, red.) Joshua-kampen mod (Oleksandr, red.) Usyk ender med, og så vil han tage en beslutning om, hvorvidt han vil fortsætte."
"Udover at kæmpe mod vinderen af Joshua-Usyk, er der virkelig ikke noget, der virkelig er af interesse for Tyson Fury, så vi bliver nødt til at se."
Fury har endnu ikke opgivet sine bælter, på trods af, at han angiveligt skulle have indstillet sin aktive boksekarriere, hvilket der også er mange, der ser som et hint om, at han ikke er helt færdig endnu.
Fodbold
Tennis