Boksebrag nærmer sig: Forventer kontrakt indenfor nærmeste fremtid
Af: Nicolai Busekist
|
14/09/2022 11:39
Mest læste i dag
En kamp mellem Anthony Joshau og Tyson Fury nærmer sig. Det forventes, at en kontrakt er klar 'indenfor de næste par dage'.
Eddie Hearn, der er promoter for Anthony Joshua, mødtes i sidste uge med George Warren, der er søn af Frank Warren, som er promoter for Tyson Fury.
LÆS OGSÅ: Tom Brady har truffet stor beslutning
Her talte de om en aftale, der skulle bane vejen for en længe ventet boksekamp mellem Tyson Fury og Anthony Joshua. Angiveligt har Joshua-lejren få et 'take it or leave it'-tilbud.
Og efter ordrer fra Joshua, har Hearn nu bekræftet, at de er klar til at tage imod en aftale, hvor det økonomiske fordeles med 60/40 i favør til Tyson Fury.
"I fredags mødtes jeg med George Warren, og vi fik et tilbud til kampen," siger Eddie Hearn i en YouTube-video for Matchroom Boxing.
"Vi var ikke tilfredse med alle vilkårene, og vi forsøgte at forhandle disse vilkår, men vi fik at vide, at der ikke var nogen forhandling. Det var 'take it or leave it', og vi tog det."
"Vi accepterede tilbuddet skriftligt i fredags. Jeg talte med George Warren igen i morges, og vi forventer at modtage en kontrakt inden for de næste par dage, og forhåbentlig kan vi komme videre med kampen."
"Der er ingen grund til ikke at lade være. De primære vilkår er aftalt; der er en tv-situation at ordne, som i øjeblikket er yderst positiv. I øjeblikket er vi et godt sted."
Kampen mellem Joshua og Fury har været ønsket af boksefans i mange år, og nu tyder det på, at det endelig bliver en realitet.