Efter overraskende nederlag: Dette kan være Deontay Wilders næste modstander
Af: Nicolai Busekist
|
01/01/2024 09:02
Mest læste i dag
Forud for kampen mod Joseph Parker havde Deontay Wilder ikke været i ringen i to år. Derfor var det ikke svært at se, at han var en smule rusten, da han trådte ind i ringen i Saudi-Arabien.
Deres kamp var en del af den store 'Day of Reckoning'-begivenhed, hvor Anthony Joshua også boksede mod Otto Wallin. AJ endte dog med at vinde sin kamp.
En stor del af kampen befandt Wilder sig på bagbenene, hvilket ikke var forventet forud for kampen. Desuden var han ikke i stand til for alvor at gøre skade på Parker, der derfor vandt kampen ganske sikkert.
I sit interview efter kampen antydede den 38-årige amerikaner, at det kunne være hans sidste kamp. Senere har han dog slået fast, at det ikke vil være tilfældet. Tværtimod har han planer om at vende tilbage til ringen.
Det har naturligvis skabt en del spekulation om, hvem han kan ende i ringen med næste gang. Dette har hans træner Malik Scott forsøgt at give et par bud på i et interview med FightHype.
"Vi har Andy Ruiz Jr, som stadig leder efter en kamp. Usyk og Fury. Daniel Dubois er også i en meget god position. Der er et par fyre derude lige nu," sagde han.
Han slog også fast, at hans største bekymring ikke er at finde en ny modstander. Derimod vil han være sikker på, at Wilder er både mentalt og fysisk klar til en ny kamp, inden han vender tilbage til ringen.
"Men det, der er vigtigst for mig, er, at Deontay har klar: åndeligt, mentalt og fysisk. Det er mere min bekymring, for jeg ved, at når Deontay er helt klar, kan ingen af de fyre slå ham," sagde han.
"Efter at have taget det tab og den form for præstationer, er jeg ikke så opsat på at udfordre nogle af dem. Jeg fokuserer på det større billede med, at han får det åndeligt, mentalt og fysisk godt."