Floyd Mayweather hævder: Jeg fik 7,6 millioner for telefonopkald

Af: Nicolai Busekist

|

15/10/2022 07:54

Mest læste i dag

Den amerikanske bokselegende hævder, at han betalt 7,6 millioner danske kroner for et telefonopkald. Dette opkald har nu ført til en kommende boksekamp mod YouTube-stjernen Deji.

Efter forhandlingerne faldt på plads, har Floyd Mayweather sikret sig endnu en opvisningskamp. Denne gang er der tale om en kamp mod YouTube-stjernen Deji den 13. november i Coca-Cola Arena i Dubai.

Floyd Mayweather, der siger, at han tjente 20 millioner dollars på sin senest opvisningskamp, forventer at kunne tjene et tocifret millionbeløb endnu engang.

Han havde dog ikke den store interesse i at spilde sin tid. Derfor gjorde han det klart, at han ikke ville forhandle, medmindre han var sikret en stor sum penge.

For at bevise, at der var tale om reelle forhandlinger, valgte arrangøren af kampen at overføre en million dollars til Floyd Mayweather. Det svarer til cirka 7,6 millioner danske kroner.

"Jeg sagde: 'Jeg tager ikke telefonen, medmindre vi kender tallene, før vi taler'," sagde den 45-årige bokselegende til FightHype ifølge The Sun.

"De sagde: 'Vi får dig på telefonen'. De overførte 1 million dollars til mig. Jeg ringede med det samme. Jeg sagde: 'Hvad sker der?'."

"De sagde: 'Vi vil have dig til at bokse mod en YouTuber'. Jeg sagde: 'Lad os få det til at ske'."

Den 45-årige stjerne gik officielt på pension i 2017, efter at have vundet mod UFC-stjernen Conor McGregor. 

Siden da har han dog haft et utal af opvisningskampe. Blandt andet har han været i ringen med en anden YouTube-stjerne i form af Logan Paul.