Af: Nicolai Busekist
|
23/03/2023 07:58
Mest læste i dag
Forhandlingerne om en længe ventet boksekamp er brudt sammen, hvorfor det forventes, at kampen ikke bliver til noget.
Længe har der været forhandlinger mellem Tyson Fury og Oleksandr Usyk om et sandt boksebrag. Men nu ser det ud til, at det ikke bliver til virkelighed.
Sådan lyder det fra Alexander Krassyuk, der er promoter for den ukrainske bokser,
Til mediet Sky Sports bekræfter han, at der ikke længere er forhandlinger mellem de to lejre, da de er brudt sammen.
Fury-lejren har endnu ikke reageret på påstanden om, at der ikke længere skulle være gang i forhandlingerne.
For ganske nylig kom det ellers frem, at de to boksere var blevet enige om vilkårene for en kamp, der skulle afvikles den 29. april på Wembley i London.
En sådan aftale kom kun i stand, fordi Usyk var villig til at gå på kompromis med sin bid af kagen. Ukraineren var villig til at nøjes med 30% af pengene, mens de resterende 70% gik til Fury.
De to boksere har endnu ikke mødtes i ringen, men sidste år blev de enige om at få en kamp i stand, så de kunne få afgjort, hvem af de to, der er den ubestridte verdensmester i sværvægtsboksning.
Usyk har for tiden titlen som verdensmester fra forbundet IBF, mens Fury har samme titel hos forbundet WBC. Han var senest i aktion den 3. december, hvor han forsvarede sin titel i en kamp mod Derek Chisora.
Fodbold
Tennis