Der har i lang tid været rygter om, at et stort boksestævne vil finde sted i Saudi-Arabien - og de involverede stjerner står til at tjene en enorm sum på det.
Derek Chisora har afsløret, at både Anthony Joshua, Tyson Fury, Oleksandr Usyk og Deontay Wilder kan se frem til at tjene en stor sum penge, hvis et meget omtalt stævne i Saudi-Arabien bliver til noget.
Det har længe været på tale, at en turnering eller stævne kan være på vej i Saudi-Arabien, hvor nogle af de største navne i boksning kommer til at stå ansigt til ansigt.
På det seneste har der været stor kritik af sværvægtsklassen, da flere kampe, som fans gerne vil se, ikke bliver til noget.
Det seneste eksempel på dette er, at forhandlingerne mellem Fury og Usyk brød sammen, selvom fans i hele verden var ellevilde efter at se kampen.
Håbet er dog endnu ikke helt slukket, da de to stjerner kan blive tilbudt en enorm sum penge, hvis de er klar til at bokse mod hinanden i Mellemøsten.
Ifølge Standard Sport bekræftede Joshua i sidste måned, at han er i dialog med Wilder om en kamp, som også har været ventet i flere år.
Chisora, der i december tabte til Fury, hjalp saudiarabiske Skill Challenge med at promovere kampen mellem Jake Paul og Tommy Fury i februar.
I denne forbindelse har han også udtalt sig om, hvad Fury, Joshau, Wilder og Usyk kan se frem til at tjene på den særlige turnering.
"Jeg tror, at hver bokser kommer til at tjene 150 millioner pund," sagde han til iFL TV. Det svarer til mere end 1,2 milliarder kroner til hver af de fire boksere.