Jake Paul udfordrer Conor McGregor

Af: Nicolai Busekist

|

02/08/2022 11:30

Mest læste i dag

Jake Paul mener, at Conor McGregor bør tage imod en kamp mod ham, i stedet for at gå i ringen med Floyd Mayweather.

Den amerikanske bokser og YouTube-stjerne mener, at en kamp mellem ham og Conor McGregor vil være 'langt større og mere underholdende', end en kamp mellem McGregor og Floyd Mayweather.

The Notorious har primært gjort sig i buret i UFC, men har en enkelt gang været en tur i bokseringen, hvor han boksede mod Floyd Mayweather. Her endte han med at tabe.

Den 34-årige McGregor har været rygtet retur til bokseringen, efter at have tabt sin tre seneste kampe i UFC.

Dette har ført til, at der har været tale om en revanchekamp mellem Mayweather og McGregor, men Jake Paul mener, at det vil give bedre mening med en kamp mellem ham og McGregor.

"Mig mod Conor McGregor er en meget større kamp (end mod Mayweather, red.)," sagde han til DAZN Boxing Show ifølge The Sun.

"Vi har allerede set den kamp. Mig mod Conor vil blive meget mere konkurrencedygtig, meget mere snak, og meget mere underholdende. Det er den, alle virkelig vil have."

Conor McGregor har dog ikke virket synderligt interesseret i en kamp mod Jake Paul, som han tidligere har kaldt for 'et nul'.