Tiger Woods takker nej til vildt milliardtilbud

02/08/2022 10:34

|

Nicolai Busekist

Foto: Christian Petersen/Getty Images

Mest læste i dag

Den verdenskendte golfstjerne har takket nej til et tilbud, der ellers ville have forøget saldoen på hans bankkonto betragteligt.

I løbet af de seneste måneder er der flere og flere golfstjerner, der har valgt at skifte til den omstridte golftour LIV Golf, som er finansieret af en saudiarabisk investeringsfond.

Nu er det kommet frem, at LIV Golf tidligere har forsøgt at Tiger Woods til at foretage det sammme skifte - og de var klar til at betale ham en tor sum penge.

Angiveligt var der tale om et beløb på mellem 700 og 800 millioner dollars, hvilket er svarende til mellem 5,1 og 5,8 milliarder danske kroner.

Det er Greg Norman, der i dag er direktør for LIV Golf, der har afsløret det vilde tilbud i et interview mde Fox News.

"Tiger er en vigtig person i golfmiljøet, og man ser på de bedste af de bedste. Man forsøgte at få ham med, før jeg blev direktør, og beløbet er nogenlunde i det nabolag," fortæller Greg Norman til Fox News.

Tiger Woods takkede ganske vej til det vilde tilbud, men en spiller som Phil Mickelson har valgt at sige ja. Han har ifølge AP fået omtrent 1,5 milliarder kroner for at skifte til LIV Golf.

Også Dustin Johnson har valgt at foretage dette skifte, men han har dog måtte nøjes med en mindre sum penge.