NBA-legende afgået ved døden

01/08/2022 09:54

|

Nicolai Busekist

Foto: Jeff Hahne/Getty Images

Mest læste i dag

Den ikoniske basketspiller havde en glorværdig karriere, og var med til at vinde mesterskabet 11 gange med Boston Celtics.

Søndag døde Bill Russel i en alder af 88 år. Han var en af de mest legendariske spillere i NBA.

Ifølge Ritzau er det blevet meldt ud på hans officielle Twitter-profil, at han søndag afgik ved døden. Her fremgår det også, at han døde fredeligt, og at han havde sin kone ved sin side frem til det sidste.

Han kan bryste sig af at være den mest vindende spiller i hele NBA-historien. Han var nemlig med til at vinde mesterskabet hele 11 gange med Boston Celtics.

Hvad der er mindst lige så imponerende er, at de 11 titler blev vundet i perioden fra 1957 til 1969, hvorfor han kun gik glip af to titler i løbet af denne periode.

Ikke nok med det, så han havde en både en rolle som spiller og træner, da Boston Celtics endte med at vinde mesterskabet i 1968 og 1969.

Hertil blev han også kåret som NBA's MVP hele fem gange. I løbet af sin karriere nåede han også at blive udtaget til NBA's All Star-hold hele 12 gange.

Allerede i 1975 blev han indlemmet i amerikansk basketballs Hall of Fame. Desuden har Boston Celtics valgt at pensionere hans trøjenummer, hvorfor ingen anden Boston-spiller kan spille iført nummer 6 igen.