Af: Nicolai Busekist
|
06/12/2023 09:00
Mest læste i dag
Deontay Wilder har sået tvivl om den kommende kamp mellem ham og Anthony Joshua. Det skyldes, at han i stedet vil foretrække at bokse mod vinderen af kampen mellem Tyson Fury og Oleksandr Usyk.
Både Joshua og Wilder skal i aktion den 23. december, men ikke imod hinanden. Derimod skal de stå overfor hver sin modstander i Saudi-Arabien. Det har hele tiden været forventningen, at de derefter skulle bokse mod hinanden, hvis de vinder deres respektive kampe.
Joshua skal bokse mod Otto Wallin, mens Wilder skal dele ringen med den tidligere WBO-mester Joseph Parker. WBC-præsident Mauricio Sulaiman har for nylig udtalt, at han ser kampene som en uofficiel turnering til at afgøre den næste obligatoriske udfordrer til bæltet.
"I sig selv er det en naturlig WBC-elimineringsturnering. Du har Wilder, du har Joshua, du har Parker, og du har Otto Wallin. De er alle højt rangeret i WBC. Efter den 23. december vil vi se et andet billede på ranglisten," sagde Sulaiman til Sky Sports.
"Det ser ud til, at Wilder og Joshua er på kollisionskurs. Det kunne meget vel være en endelig kamp, der udpeger den obligatoriske udfordrer til WBC-titlen. Utroligt. Det ville være en drøm, der går i opfyldelse for fansene."
Men Wilder virker ikke til at have den store interesse i denne kamp. Derimod har han blikket rettet mod en anden kamp. Han vil nemlig gerne bokse mod vinderen af kampen mellem Usyk og Fury.
"Hvis du har alle bælterne, bliver du nødt til at kæmpe mod mig... Det er stadig mit mål - at udslette hele divisionen," sagde Wilder i podcasten 'Last Stand Podcast'.
Fodbold
Tennis