Mest læste i dag
Tyson Fury er fortsat interesseret i en kamp med Oleksandr Usyk, og er nu kommet med et ultimatum til den ukrainske bokser.
Der er stor tvivl om, hvorvidt en kamp mellem Tyson Fury og Oleksandr Usyk vil blive en realitet, selvom der længe har været forhandlinger mellem partner.
De to boksestjerne har ikke formået at nå til enighed om en aftale, da der har været stor uenighed om, hvordan pengene skal fordeles.
Det har nu medført, at Fury har fremsat et ultimatum til Usyk, hvor han har forklaret, at han vil tilbyde en aftale om en 70/30-fordeling af pengene til hans fordel.
I samme ombæring gjorde han det også klart for den ukrainske bokser, at han skal skynde sig at acceptere aftalen.
"Jeg ser al den her snak om boksekampe, de vil have 50 procent, Usyk og alt det her, 'Tyson er grådig'," siger han i en video på Instagram.
"Hvor jeg står, Usyk og dit hold er 30 pct. værd. Enten tager du imod det, eller forsvinder."
"Og hvis du ikke vil have kampen, så tag en kamp mod Daniel Dubois ved Copper Box og få et par millioner dollars. Vil du tjene nogle rigtige penge?"
"Så kom og kæmp mod The Gypsy King. Men jeg vil sige, for hver dag fra i dag, hvor du dvæler og roder rundt, vil jeg trække en procent fra de 30 procent."
Fodbold
Tennis