Bundesliga-stjerne anklaget: Sparkede gravid kæreste i maven

07/08/2022 16:04

|

Nicolai Busekist

Foto: Alexandre Simoes/Borussia Dortmund via Getty Images

Mest læste i dag

Den kendte Dortmund-spiller er blevet anklaget for et voldsom overfald af sin ekskæreste. Hun hævder, at han har sparket hende i maven.

Nico Schulz, der til dagligt spiller for Dortmund i Bundesligaen, er blevet anklaget for vold af sin ekskæreste.

Ifølge det tyske medie Der Spiegel, er det blevet bekræftet af anklagemyndigheden i Dortmund, at der lørdag aften er blevet indgivet en anmeldelse.

I denne forbindelse er spillerens bolig blevet gennemsøgt, ligesom anklager Sonja Frodermann fortæller til nyhedsbureauet SID, at der er blevet sikret 'lagringsmedier'.

Dortmund har udsendt en officiel meddelelse til tyske Bild, hvori de meddeler, at de ikke var klar over, at Nico Schulz blev efterforsket. Ligeledes fortæller de, at de vil tage en snak med ham.

Det lyder også, at Bild skulle være i besiddelse af en række e-mails, hatsApp-beskeder og billeder, som angiveligt skulle være beviser på en række forseelser.

En af disse forseelser skulle være, at han har sparket sin gravide ekskæreste i maven.