Mest læste i dag
Cykelsport er en sport, der handler om marginaler. Det kan være den mindste detalje, der gør, at du vinder eller taber. Derfor er de fleste ryttere også besatte af at optimere alt, hvad de kan optimere.
I løbet af de seneste år har dette betydet, at flere ryttere er begyndt at indtage ketoner og bikarbonat, som beskrives som vidundermidler.
Faktisk er det blevet så udbredt, at det er de færreste, der ikke indtager dem i dag. På trods af dette, så er det ikke noget, der har interesse for den danske cykelstjerne. Tværtimod har Jonas Vingegaard flere gange sagt fra.
Det skulle angiveligt hjælpe på restitutionen, ligesom det skulle give bedre energi og afhjælpe mælkesyren i musklerne.
"Man ved nærmest ikke noget om de her ketones. Det er ikke et produkt for mig. Det jeg hører er, at det ikke er gennemtestet," siger Vingegaard til B.T.
Ketoner er faktisk et produkt, der dannes naturligt i leveren. Det er et produkt, der opstår som følge af fedtforbrændingen i kroppen.
Når kroppen er løbet tør for kulhydrater, kan det bruges som en anden energikilde. Det giver primært mening at bruge i sportsgrene, hvor det er udholdenhed, der er det vigtigste.
Bikarbonat er derimod hovedingrediensen i bagepulver. Det er med til at øge blodets kapacitet til at neutralisere mælkesyre, som musklerne bliver fyldt med under hårdt fysisk arbejde.
"Det her er ikke en gråzone, men det er mit moralske kompleks, der siger, at det vil jeg ikke tage. Jeg skal se mig selv i øjnene bagefter. Som jeg har sagt før, vil jeg ikke tage noget selv, som jeg ikke ville give til Frida. Hverken ketones eller bikarbonat," siger han.
Fodbold
Tennis