Af: Nicolai Busekist
|
15/11/2023 18:00
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard har de seneste par år været holdkammerater med Primoz Roglic. Sådan forholder det sig ikke næste år, da Roglic har forladt Jumbo-Visma til fordel for BORA – hansgrohe.
Det betyder, at Vingegaard sandsynligvis kommer til at have ham som direkte konkurrent under næste års Tour de France.
I år var der en tæt duel mellem Vingegaard og Tadej Pogacar, men næste år kan flere andre ryttere melde sig ind i kampen. Med stor sandsynlighed kommer de to ryttere også til at få konkurrence fra Roglic og Remco Evenepoel.
"Selvfølgelig bliver det nok anderledes næste år i Tour de France, hvis vi ender med, at Primoz (Roglic, red.) og Remco (Evenepoel, red.) også er der, siger Jonas Vingegaard til TV 2 Sport.
Han siger også, at han er sikker på, at det bliver et spændende Tour de France. Desuden tøver han heller ikke med at pege på Roglic som en rival for sig selv, når det bliver tid til næste års Tour de France.
Af TV 2 Sport bliver han spurgt, hvorvidt han frygter Roglic, hvor han svarer, at det gør han.
"Det gør jeg helt klart. Jeg tænker, at han er en af de allerbedste i verden, så man skal virkelig passe på ham," siger han.
Onsdag er det også kommet frem, at Vingegaard er flyttet til Schweiz. Derfor får han nu nogle helt andre muligheder for at træne, end da han boede i Danmark.
Om det kommer til at få betydning for hans præstation i det franske etapeløb, er naturligvis svært at spå om. Under alle omstændigheder kan han dog se frem til skarp konkurrence.
Fodbold
Tennis