Jonas Vingegaard jubler: 'Der skal lyde en stor tak'
Af: Nicolai Busekist
|
11/06/2023 06:35
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard havde god grund til at være tilfreds, da han krydsede stregen på 7. etape af Critérium du Dauphiné.
Danske Jonas Vingegaard har bragt sig i en rigtig god position til at vinde Critérium du Dauphiné i Frankrig. Lørdag vandt han nemlig 7. etape af det franske løb, hvor han igen beviste, at han er blandt de bedste i verden.
Med den flotte sejr fik han dermed også udbygget sit forspring i løbet. Forud for lørdagens etape, var han allerede i front, men han fik forøget dette forspring.
Han valgte at sætte et voldsomt angreb ind på den sidste stigning, hvilket ikke var helt tilfældigt. Derimod var det nøje planlagt, at det var netop her, at han skal skulle sætte sit angreb ind.
"Jeg følte mig god i dag og ville gå for sejren. Drengene (holdkammeraterne, red.) arbejdede hårdt og vi havde en plan. Jeg er virkelig glad for at tage sejren og at det betalte sig at angribe. Der skal lyde en stor tak til alle mine holdkammerater," sagde han efter etapen til TV 2 Sport.
"Det sidste bjerg var hårdt, men vi havde aftalt, at jeg skulle give den fuld gas og angribe når de ikke kunne mere. Det var det, der skete, og heldigvis kunne jeg gå alene i mål. Det er jeg rigtig glad for."
Han forklarede også, at han havde svært ved at forudse strategien for søndagens etape. Han sagde dog, at de som udgangspunkt ville gå mere defensivt til værks.
Det skyldes naturligvis, at Jumbo-Visma-holdet har formået at bringe ham i front i løbet, som slutter søndag. Det betyder, at der er gode chancer for, at han ender med at vinde det samlede løb.
Efter lørdagens etape udtalte han, at han ser Critérium du Dauphiné som 'et af de største løb'. Derfor ser han det også som noget helt særligt, hvis han ender med at vinde.