Jonas Vingegaard med stor afsløring

Af: Nicolai Busekist

|

27/07/2023 05:38

Mest læste i dag

Der har længe været tvivl om, hvornår det ville ske. Nu har han afsløret, hvad hans planer er på dette punkt.

Det er ikke meget, vi har set til Jonas Vingegaard i relation til det danske landshold. Derimod har han igen i år valgt at melde fra til VM.

Det betyder dog ikke, at han slet ikke har nogen interesse i at repræsentere sit land. Det er han nemlig åben for, men det skal være på det rette tidspunkt.

Og nu ser det ud til, at han har fundet det rette tidspunkt. Over for TV 2 har han bekræftet, at han gerne vil køre OL i Frankrig i 2024.

I denne forbindelse har han igen bevist, at han er en meget ydmyg herre. Han har bekræftet, at han har meldt sig klar overfor den danske landstræner, men han ved endnu ikke, om han bliver udtaget.

"Jeg kunne rigtig godt tænke mig at køre OL næste år. Jeg har snakket med landstræneren, Anders Lund, om han vil have mig med," siger Jonas Vingegaard til TV 2.

Det er naturligvis svært at forestille sig, at han ikke skulle blive udtaget. Det er de færreste landstrænere, der ikke har lyst til at have en dobbelt Tour de France-vinder med på sit hold.

Ved OL i Paris skal de tilmeldte cykelryttere ud på en længere etape, der strækker sig over 273 kuperede kilometer med 2800 højdemeter.

Dette får faktisk også betydning for næste års Tour de France. Normalt bliver det ikoniske franske gadeløb afsluttet i Paris, men sådan bliver det ikke næste år.

Derimod slutter den sidste etape i Nice, da OL skal foregå i Paris. Landevejscyklingen kommer til at foregå i gaderne i Frankrigs hovedstad, hvorfor det ikke er muligt at afholde Tour de France samme sted.

På trods af sin store succes i de seneste år, har Vingegaard fortsat til gode at repræsentere det danske landshold ved enten EM, VM eller OL.