Jonas Vingegaard har meldt ud, at han ikke kommer til at køre VM i år. Det gjorde han heller ikke sidste år.
Jonas Vingegaard er uden tvivl den største cykelstjerne i Danmark. På trods af dette, har han ikke repræsenteret sit land, siden han var U23-rytter.
Og nu står det klart, at det ikke kommer til at ændre sig i år. Ligesom det har været tilfælde i de to seneste år, har Vingegaard valgt at melde fra til VM.
Det har landstræner Anders Lund afsløret overfor TV 2 Sport. Derimod har han løftet sløret for fire andre ryttere, der er blevet udtaget til at køre ved herrernes linjeløb til VM i Skotland 6. august.
"Vingegaard er ikke med i bruttotruppen, fordi han har meddelt, at VM ikke er muligt for ham i forhold til løbsprogrammet efter Touren," siger han til TV 2 Sport.
Derimod er både Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Kasper Asgreen og Søren Kragh Andersen blevet udtaget. I og med, at han har været så heldig at have ryttere med af denne kaliber, er han ikke bekymret over Vingegaards afbud.
"Det tager jeg helt roligt. Og så kan jeg også godt forstå, at Jonas har sit fokus klart på Tour de France lige nu, og at det er det, der tæller for ham," siger han.
Sidste år valgte Vingegaard også at melde afbud efter sin samlede sejr i Tour de France.
Der mangler fortsat blive udtaget fire danske ryttere til VM. Dette kommer dog først til at ske på Tour de Frances anden hviledag, hvilket er den 17. juli.
Dagen er blevet bliver det kørt enkeltstart i Tour de France. På denne dag vil de danske ryttere, der skal repræsentere Danmark i dette, blive udtaget.