Af: Nicolai Busekist
|
13/03/2023 07:59
Mest læste i dag
Der var store forventninger til danske Jonas Vingegaard forud for løbet Paris-Nice, men han endte med at tabe til rivalen Tadej Pogacar.
Søndag blev sidste etape af løbet Paris-Nice kørt. Efter at have krydset målstregen, måtte danske Jonas Vingegaard se i øjnene, at han havde tabt til sin rival, Tadej Pogacar.
Ganske vist kunne sidste års vinder af Tour de France glæde sig over, at han kørte over målstregen som nr. 2, men det var ikke nok til at give ham en samlet sejr.
Derimod fik han kun hentet tid nok på løbets etape til, at han kunne sikre sig en samlet 3. plads i det populære cykelløb.
Efter løbet måtte Jonas Vingegaard gå til bekendelse og indrømme, at det er hans rival fra sidste års Tour de France, der for tiden er den bedste cykelrytter.
"Selvfølgelig havde jeg håbet, at jeg kunne vinde. Men hvis der er en, der er så meget bedre, end jeg nu var, må man være tilfreds med det," sagde den 26-årige danske cykelrytter til Ekstra Bladet efter etapen.
"Jeg håber, at jeg kan blive bedre til Tour de France, og det tror jeg også på, at jeg kan," lød det også fra ham.
Søndagens etapesejr var den tredje, som Pogacar kunne juble over i det ugelange løb i Frankrig.
Fodbold
Tennis