Mads Pedersen og Mattias Skjelmose i stor triumf - men hvad der skete kort efter starten løber med alt opmærksomheden

Af: Emil Martesen

|

18/08/2023 09:36

Mest læste i dag

De to Lidl-Trek profiler satte alle til vægs, men kort efter startskuddet var det noget helt andet, som løber med alt opmærksomheden.

Under den tredje etape af PostNord Danmark Rundt blev rytterne overraskede af en uventet neutralisering. Dette skete efter et grusstykke nær startbyen Vejen.

Og mange undrede sig over, hvorfor løbet blev neutraliseret, især da neutraliseringen fortsatte, selv efter grusstykket var passeret, men nu er der langt om længe sat ord på den pludselige neutralisering.

Jens Kasler, ruteansvarlig for løbet, lægger heller ikke skjul på, at beslutningen blev truffet af hensyn til rytternes sikkerhed.

Jens Kasler havde besøgt grusvejen flere gange før løbet og havde ikke bemærket nogen problemer.

Men kort før der blev taget hul på kongeetapen, så blev det opdaget, at der var blevet smidt nyt grus på vejen, hvilket gjorde det farligt for rytterne at køre der.

Det skriver Feltet.dk.

Og selvom denne beslutning forstyrrede løbets forløb, var der ifølge Kasler enighed blandt rytterne og sportsdirektørerne om, at det var den rigtige beslutning:

"De ville køre 60 kilometer i timen for at positionere sig, og så kommer de ind med høj fart. Det var en god beslutning, alle var enige, og der er slet ikke noget drama. Det, der er ærgerligt, er, at vi kører alt for lang tid derude".

Jens Kasler er dog usikker på, hvorfor neutraliseringen fortsatte længere end nødvendigt efter grusstykket. Han udtrykker sin frustration over situationen, men understreger, at rytternes sikkerhed altid vil være en topprioritet.

Til trods for forsinkelsen i løbet, da rytterne endelig nåede rundstrækningerne ved Vejle, var det Lidl-Trek's Mattias Skjelmose, der triumferede og vandt etapen foran sin holdkammerat Mads Pedersen.